Kære Læser

Sommerferien nærmer sig.

For mange er det noget, vi glæder os til hele året. Tid til at komme væk, slappe af og lade batterierne op.

Men sommerferien ser ikke ens ud for os alle.

Nogle har råd til store rejser. Andre bliver hjemme.

Nogle glæder sig til fællesskab og samvær. Andre kan mærke en ensomhed, der bliver tydeligere, når hverdagen holder pause.

Og måske er det netop derfor, jeg har tænkt så meget over, hvad det egentlig vil sige at lade op.

For opladning handler ikke nødvendigvis om penge eller destinationer.

Den kan findes i en gåtur i naturen.

I en stille morgen med en kop kaffe.

I nærvær med mennesker, vi holder af.

I et øjeblik, hvor vi ikke skal præstere noget.

Alligevel oplever jeg igen og igen – både privat, i terapien og i min undervisning – at det ikke altid er let at holde pause.

For når tempoet falder, begynder vi ofte at mærke os selv.

Vi mærker trætheden.

Uroen.

Vreden.

Sorgen.

Savnet.

Og det kan være langt sværere end at holde os beskæftiget.

Mange af os har lært at komme hurtigt videre.

At tænke os ud af det.

At forklare, analysere eller løse.

Men kroppen fungerer ikke sådan.

Når kroppen ryster, bliver mange utrygge.

Når tårerne kommer, forsøger vi at holde dem tilbage.

Når noget gør ondt, leder vi efter en hurtig vej væk.

Som om følelsen er problemet.

Men hvad nu hvis følelsen ikke er problemet?

Hvad nu hvis følelsen i virkeligheden forsøger at hjælpe os?

Hvis en god ven kom til os med sorg, frygt eller vrede, ville vi sjældent bede vedkommende om at tage sig sammen.

Vi ville lytte.

Vi ville være nærværende.

Vi ville møde dem med omsorg.

Alligevel er det ofte præcis det, vi glemmer at give os selv.

Jeg tror på, at vores følelser er som kære venner.

Nogle banker stille på døren.

Andre kommer bragende ind.

Men fælles for dem er, at de ønsker kontakt.

Ikke at blive skubbet væk.

Når vi ikke tør være med det, vi mærker, risikerer vi langsomt at miste forbindelsen til os selv.

Til vores behov.

Til vores grænser.

Til det, der føles rigtigt for os.

Vores nervesystem har brug for overgange.

Fra aktivitet til hvile.

Fra arbejde til ferie.

Fra at gøre til at være.

Og det kræver, at vi tør stoppe op længe nok til at mærke efter.

 

🌿 LILLE SOMMERØVELSE: NÅR EN FØLELSE BANKER PÅ

Næste gang du mærker en følelse, som gør dig urolig, ked af det, frustreret eller måske vred, så prøv at stoppe op et øjeblik.

I stedet for at skubbe følelsen væk, så byd den velkommen.

Læg mærke til, hvor i kroppen du mærker den. Måske er det et tryk i brystet, en knude i maven eller en spænding et andet sted.

Forestil dig nu, at der flyder varmt og blidt vand gennem din krop.

Lad vandet bevæge sig hen til det sted, hvor følelsen bor lige nu.

Ikke for at fjerne den.

Ikke for at ændre den.

Men for at omfavne den.

Lad vandet flyde videre ud i kroppen, ind i alle kroge, hjørner og små sprækker.

Lad det skabe lidt mere plads omkring det, du mærker.

Mærk samtidig dit åndedræt.

Hvordan det bevæger sig gennem kroppen.

Hvordan det støtter dig indefra.

Måske opdager du, at følelsen stadig er der, men at du ikke længere står alene med den.

Tag dig god tid.

Mærk hele kroppen.

Mærk stolen, jorden eller underlaget under dig.

Vend blidt tilbage til nuet.

Og læg mærke til, hvordan det føles at have taget imod følelsen, i stedet for at skubbe den væk.

Som en gæst, der kom forbi og sagde hej.

Mit ønske for dig denne sommer er ikke først og fremmest en god ferie, men at du finder små øjeblikke af nærvær.

Med dig selv.

Med naturen.

Med mennesker, du holder af.

Og at du husker, at nogle af de vigtigste pauser i livet ikke handler om, hvor vi rejser hen – men om vores evne til at være til stede i det, der er.

Når vi holder op med at flygte fra os selv, begynder vi at finde hjem.

Rigtig god sommer og rigtig god fornøjelse.

 Med kærlige hilsner

Inge Svane

Følg mig og bliv inspireret